Medicinalvirksomheden Novo Nordisk øgede i 2009 sit resultat efter skat med 12 procent til knap 10,8 milliarder kroner. Året før lå overskuddet på 9,6 milliarder kroner.
Resultat af den primære drift steg med 21 procent og gav et overskud på godt 14,9 milliarder kroner, oplyser virksomheden.
Omsætningen fik 12 procent frem, målt i danske kroner. Det betyder, at Novo Nordisk i alt solgte for godt 51 milliarder kroner i løbet af året.
- Vi er tilfredse med det solide driftsresultat i 2009, som primært har været drevet af en robust salgsvækst for vores moderne insuliner, siger selskabets adm. direktør Lars Rebien Sørensen.
Salget af moderne insuliner steg for Novo Nordisk med 24 procent, mens salget af blødermidlet NovoSeven gik 11 procent frem. Salget af de mere "gammeldags" humane insuliner faldt med fire procent.
Novo Nordisk øgede salget af væksthormonet Norditropin med 14 procent til 4,4 milliarder kroner.
Virksomheden har netop fået godkendt salg af produktet Victoza i USA, og Lars Rebien Sørensen forklarer, at lanceringen i Europa er forløbet særdeles lovende.
For 2010 venter Novo Nordisk en vækst i salget, målt i lokale valutaer, på mellem seks og ti procent. Det tilsvarende tal i 2009 steg med 11 procent.
Resultat af primær drift ventes i år at stige med omkring 10 procent i lokale valutaer.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker