Optimismen er svær at få øje på blandt de mange kommentarer, der er kommet i kølvandet på lukningen af vingefabrikken i Nakskov. Tragisk. Forfærdeligt. Ikke godt, men forventet. Lyder nogle af de korte, spontane udsagn på Facebook.
Mange af reaktionerne bærer da også præg af en frygt for, at folk vil flygte fra Lolland, fordi lukningen af Vestas-fabrikken kun er en af flere virksomhedslukninger i landsdelen:
- Det var så det - goodbye Lolland. Nu flytter alle jo snart derfra. Farvel til sygehus, Vestas og alle jobmuligheder, skriver Nini Hansen på Facebook, mens Jean Maahr samme sted skriver:
- Så dør Vestlolland igen, R.I.P. Lolland.
Men også frygten for, at lukningen vil ramme bredere end som så, går igen i de mange kommentarer.
- Denne lukning rammer jo ikke kun Vestas, men sandsynligvis også samtlige underleverandører, så som Skagen Sand, Joka, Rewair, Nakskov Havn osv. Dette kommer til at ramme Lolland hårdere end nogensinde før, og jeg er sikker på, at mange vil gå konkurs og ryge på tvang med deres bolig, skriver Michael Madsen, der er tidligere ansat på fabrikken.
I forsøget på at finde en forklaring på Vestas’ beslutning om at lukke ned i Nakskov, får også regeringen et par kritiske ord med på vejen:
- Det er simpelthen en skandale at miste en virksomhed som Vestas. Politikerne har spillet totalt fallit, når det kan gå så vidt. Det bekræfter, at Regeringen ikke tilgodeser yderområderne nok! Alt Flemming Bonnes arbejde er tabt på jorden nu, skriver Mikael Vejlø.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker