Googles ejer overgår forventning i regnskab trods global krise
Google mærker også coronakrisen. I marts faldt selskabets indtægter fra annoncører markant. Det viser kvartalsregnskabet fra moderselskabet Alphabet. Foto: Arnd Wiegmann/Reuters
Arnd Wiegmann/Reuters
Alphabet, der ejer Google og Youtube, fik i første kvartal en større end forventet stigning i omsætningen.
Mens verdensøkonomien i øjeblikket får drøje hug under den globale coronapandemi, så findes der virksomheder, som stadig formår at præsentere flotte tal.
En af dem er det amerikanske selskab Alphabet, der ejer techgiganterne Google og Youtube, der i første kvartal har overgået analytikernes forventninger ifølge Reuters.
Således har selskabet præsteret en stigning i omsætningen på 13 procent sammenlignet med første kvartal i 2019. Det ligger et godt stykke over analytikernes vurdering på 10,87 procent.
Stigningen betyder, at Alphabet havde en omsætning på 41,2 milliarder dollar - 283 milliarder kroner.
Driftsresultatet for de tre måneder endte på 14,27 milliarder dollar mod forventet 14,37 milliarder dollar.
Kvartalsregnskabet kommer på et tidspunkt, hvor coronakrisen for alvor har bidt sig fast - ikke mindst i USA, der er Googles største marked for annoncesalg.
Krisen kan også aflæses i regnskabet, forklarer Ruth Porat, der er finansdirektør i Alphabet.
- Vi præsterede stærkt i de to første måneder af kvartalet, men i marts oplevede vi et væsentligt fald i omsætningen på annonceområdet, udtaler hun i en pressemeddelelse sent tirsdag aften dansk tid.
Ifølge finansdirektøren var cloud-forretningen, hvor Alphabet konkurrerer med Amazon og Microsoft, der er branchens nummer et og to, hårdest ramt af coronakrisen.
Her steg omsætningen dog alligevel med seks procent til 2,78 milliarder dollar.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker