Greenpeace gør regeringen medskyldig i muligt torskekollaps
Bestanden af torsk i Østersøen er i fare med ny aftale om kvoter, mener Greenpeace. Arkiv Foto: Polfoto/Melissa Kühn Hjerrild
Polfoto/Melissa Kühn Hjerrild
Reduktionen i østersøkvoterne er langtfra stor nok til at bevare en bæredygtig bestand, lyder kritikken.
Det er nedslående, at den danske regering mandag var med at lave en aftale om fremtidens torskekvoter i Østersøen, der truer bestandens levedygtighed.
Sådan lyder det fra blandt andet Greenpeace, efter at EU's landbrugs- og fødevareministre er blevet enige om en reduktion af kvoterne på 56 procent næste år i den vestlige del af Østersøen.
- Regeringen gør sig nu medskyldig i at risikere et kollaps af en vigtig bestand af torsk, og det er rigtig dårligt nyt for økosystemet i en stor del af de danske farvande, siger Magnus Eckeskog, havansvarlig i Greenpeace Danmark, i en pressemeddelelse.
- Der vil næste år blive hevet alt for mange fisk op af havet, og dermed fortsætter man beklageligvis med at underminere fremtiden for et fiskeri, der strækker sig hele vejen fra Bornholm til Jylland, tilføjer han.
Biologer havde på forhånd anbefalet en reduktion i torskekvoterne i den del af Østersøen på hele 88 procent. Det var også EU-Kommissionens udspil.
At det ikke endte med så stor en kvotebeskæring betegner fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) som en halv sejr.
- Jeg er tilfreds og betragter det som en halv sejr for Danmark, at vi kun endte med en reduktion på 56 procent i den vestlige Østersø og 25 procent i den østlige Østersø, siger fødevareministeren.
- Det bliver stadig hårdt for fiskerne og fiskersamfundene, men fra en katastrofe er vi kommet ned på en blødere landing, siger han.
Sådan ser den internationale interesseorganisation Oceana det dog ikke.
- Aftalen lider af mangel på ambitioner for at skabe en bæredygtig bestand for torsken i den vestlige del af Østersøen, hvor den er blevet kraftigt overfisket, siger Oceanas europæiske direktør, Lasse Gustavsson.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde