- Stenalderen stoppede ikke på grund af mangel på sten, men fordi vi fandt på noget bedre. Det samme skal ske i forhold til olien.
Sådan lyder det fra Henrik Beha Pedersen, der er kampagnechef i Greenpeace. Torsdag morgen stod organisationen ved A.P. Møller-Mærsks hovedkontor på Esplanaden i København, hvor de inviterede Mærsk-ansatte til at spille computerspillet The Oil Race.
Spillet går ud på at styre en olietanker gennem isfyldt farvand uden at støde på et isbjerg og gå ned med mus, mænd og olieforurening som konsekvens heraf. Og invitationen blev givet en stor videoprojekter på muren på Esplanaden.
- Mærsk har åbenbart brug for at blive mindet om, hvad rettidig omhu er. Det er ikke en fortsat jagt efter mere olie, men at omstille sine investeringer til udbygningen af vedvarende energi, siger Henrik Beha Pedersen.
Hos Greenpeace er holdningen, at Mærsk sejler i den forkerte retning og fortsætter jagten på at finde olie fremfor at omlægge til klimavenligt energi.
Greenpeace anfører, at Mærsk på flere henvendelser fra Greenpeace i 2011 har sagt, at man ikke var klar til at støtte den nuværende og den tidligere regerings holdning om, at EU uafhængigt af andre lande skal hæve sit reduktionsmål for udslippet af drivhusgasser fra 20 til 30 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde