En satsning på grønne produkter kan trække landet ud af den globale krise, mener eksperter og erhvervslivet.
- Miljøvenlige produkter er helt sikkert en af de vigtige veje ud af krisen. Udfordringer med miljøet er en megatrend, der vil forandre hele den måde, vi organiserer os på over de næste årtier, siger fremtidsforsker Jeffrey Scott Saunders til Jyllands-Posten.
Det globale marked for grøn teknologi vil næste år runde 6000 milliarder kroner - tre gange rumfartsindustrien - forudser den engelske miljøorganisation Environmental Innovation Advisory Group. Og dansk erhvervsliv står stærkt på mange grønne produkter lige fra Vestas vindmøller til Novozymes ethanol, men der er kamp om markedet.
- Der kan gøres meget mere. Vi har bioregionen Medicon Valley. Hvorfor ikke skabe et green tech valley, siger lektor Kai Holckerts, Handelshøjskolen i København. Erhvervslivet ønsker en grøn vækstpakke.
- Det kan godt være, at regeringen kan skabe flere job ved at iværksætte infrastrukturprojekter, men på den lange bane er det meget mere givende at investere i det bæredygtige, siger cheføkonom Jens Brendstrup fra Dansk Erhverv, og Brancheorganisationen DI er enig:
- Der er en fare for, at vi tænker for kortsigtet. Der er helt klart behov for øgede investeringer i grøn teknologi for at øge vores langsigtede vækstmuligheder, siger erhvervspolitisk chef Kent Damsgaard, DI. /ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker