Grønlands selvstyre, Naalakkersuisut, slår koldt vand i blodet, selv om energiselskabet Cairn i dets seneste opdatering beskriver efterforskningsboringen i feltet Atammik i Davis Strædet ud for Nuuk forsigtigt positivt.
Naalakkersuisut ønsker ifølge en pressemeddelelse ikke at drage forhastede konklusioner på baggrund af Cairns statusrapport, men afventer yderligere vurderinger af eventuelle kulbrinteforekomster i et sandlag i undergrunden.
- Der er ingen tvivl om, at Cairns fund af et sandlag med reservoirpotentiale giver grund til optimisme for alle, siger Grønlands minister for erhverv og råstoffer, Ove Karl Bertelsen.
- Det er opmuntrende, men vi må besinde os og væbne os med tålmodighed, da sandlaget skal undersøges for et muligt indhold af olie og gas, tilføjer ministeren i pressemeddelelsen.
Den grønlandske minister betegner indtil videre de seneste to års boreaktiviteter med i alt 8 brønde som en succes, fremgår det af pressemeddelelsen.
Ove Karl Bertelsen siger, at Cairn har bevist, at det kan lade sig gøre at bore flere brønde i en sæson i arktisk farvand og samtidig tage hensyn til det følsomme miljø i og omkring Grønland.
Efterforskningsaktiviteterne har indtil videre ført til indsamling af betydningsfulde data fra undergrunden, som er vigtige i de kommende års videre efterforskning i havet ud for Grønland.
Olieministeren mener, at det er endnu et bevis på, at den førte licenspolitik i Grønland har været en succes.
Cairn har i 2011 planlagt at bore i alt 5 brønde i havet vest for Grønland, og operationen er stadig i gang med de sidste to lokaliteter vest for Nuuk. Cairn borede desuden tre efterforskningsboringer i 2010.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde