Grønt lys til Nordeas køb af Danske Bank-forretning i Norge
De norske konkurrencemyndigheder siger god for Nordeas køb af Danske Banks norske privatkundeaktiviteter.
Nordeas køb af Danske Banks privatkundeforretning i Norge har fået tommelfingeren opad fra de norske konkurrencemyndigheder.
Tilbage i juli meddelte de to banker, at de var blevet enige om en aftale, hvor Nordea overtog Danske Banks 285.000 norske privatkunder.
Aftalen var dog betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse, og den foreligger nu.
- Konkurransetilsynet har nu vurderet opkøbet grundigt og er kommet frem til, at Nordeas opkøb af Danske Bank ikke i betydelig grad vil hindre effektiv konkurrence på bankmarkedet. Dermed kan opkøbet gennemføres, siger Tina Søreide, der er konkurrencedirektør, i en pressemeddelelse.
Beslutningen om at frasælge den norske privatkundeforretning er en del af Danske Banks Forward 28-strategi.
Danske Bank ønsker at være en førende bank for erhvervskunder og institutionelle kunder, og her passer de norske privatkunder ikke ind.
Der er tale om udlån for 144 milliarder kroner og indlån for 37 milliarder kroner - opgjort med udgangen af 2022.
Forventningen er, at handlen bliver endeligt gennemført i slutningen af næste år.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker