Alle de danske grundejere, som har betalt for meget i ejendomsskat, kan nu se frem til at få deres penge igen.
Sådan lyder beskeden fra indenrigsminister Bertel Haarder (V), som i dag har haft møde med kammeradvokaten om sagen.
- Det vigtige er, at ingen kommer i klemme. Jeg er meget glad for, at kammeradvokaten i dag har sagt god for, at vi finder en ordning, så ingen rammes af en uklar lovgivning og administration, siger Bertel Haarder i en pressemeddelelse.
Det betyder ifølge ministeren, at kommunerne skal tilbagebetale alle ulovligt opkrævede ejendomsskatter.
Grundejerne har tilsammen en milliard kroner til gode, oplyser Indenrigsministeriet.
Samtidig udsætter regeringen forældelsesfristen til 2013. Der arbejdes på en it-løsning, som gør det muligt at finde frem til alle, der har krav på at få penge tilbage, så de kan blive udbetalt automatisk.
Det er grundejere, som har bygget nyt, men ikke har fået de fradrag for byggemodning af deres grund, som de har krav på, som nu kan se frem til at få pengene tilbage.
Grundejerne kan ifølge loven trække udgifterne til at gøre et stykke jord til en byggegrund fra i skat, men det er dette fradrag, som ofte er sat for lavt i kommunerne.
Regeringen har erkendt de ulovlige skatteopkrævninger, men vil lave loven om fra næste år, så kommunernes praksis bliver lovlig.
Ud over parcelhusejere i udstykningsområder kan også boligselskaber og andelsboligforeninger have store beløb til gode.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde