Grundlægger overtager direktørposten i Astralis
Nikolaj Nyholm er igen adm. direktør for Astralis. (Arkiv). Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Nikolaj Nyholm bliver igen hovedansvarlig for den daglige drift i esportsvirksomheden Astralis.
Der er med øjeblikkelig virkning rokeret rundt i ledelsen hos den danske esportsvirksomhed Astralis.
Efter fire år på posten stopper Anders Hørsholt som adm. direktør og bliver i stedet associeret medlem af bestyrelsen, samtidig med at han bliver strategisk rådgiver for direktionen.
I stedet vender Nikolaj Nyholm tilbage i rollen som adm. direktør. Nyholm var i sin tid med til at stifte Astralis, som han også stod i spidsen for, inden Anders Hørsholt tiltrådte.
- Potentialet i Astralis er større end det nogensinde har været, og jeg glæder mig til, sammen med en stærk organisation, at drømme stort og indfri nye ambitioner, siger Nyholm i en pressemeddelelse.
Nikolaj Nyholm var med til at stifte Astralis i januar 2016.
Selskabets hold dominerede i en årrække de største turneringer i computerspillet Counter-Strike, og Astralis har også konkurreret i spillet League of Legends.
Astralis blev børsnoteret i 2019, men blev i efteråret afnoteret igen.
Anders Hørsholt har tidligere været adm. direktør i Parken Sport & Entertainment, der også i en årrække drev e-sportsholdet North.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker