Håbet om at finde den 39-årige danske Mærsk-kaptajn Klaus Gunnersen er svundet ind. Efter en uges intensiv eftersøgning opgav den koreanske kystvagt søndag middag dansk tid at finde kaptajnen til søs.
- Vi må indstille os på, at der er en reel risiko for, at Claus aldrig bliver fundet, omend det er smerteligt, siger den ansvarlige chef for Mærsk Crew Management, Thomas Buhl.
Chancerne for at finde den danske kaptajn i live var små allerede efter få dage.
- Myndighederne fortsætter med at få opdateringer fra de 57 hospitaler, der ligger langs sydkysten, samt lighuse i området, siger Thomas Buhl.
Klaus Gunnersen fra Nakskov faldt over bord fra et Mærsk-skib for en uge siden i havet ved Sydkorea.
Klaus Gunnersens forsvinden fra forsyningsskibet "Mærsk Responder" blev opdaget, da han ikke dukkede op til morgenmad mandag lokal tid.
En eftersøgning på selve skibet gav intet resultat, og en eftersøgning til søs blev sat i gang.
Kaptajnen forsvandt på et tidspunkt med rolig sø og lav vindstyrke, men følge Thomas Buhl betragtes sagen som en tragisk hændelse.
"Mærsk Responder" ligger i øjeblikket til kaj ved halvøen Yeosu syd for Sydkorea. Om bord på skibet, der var ved at lægge kabler, er i alt 72 mand - heraf de fleste danskere. Skibets besætning består af 17 mand.
Kaptajnens pårørende er underrettet og har ligesom mandskabet om bord fået tilbudt psykologhjælp.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker