Herefordforeningens hjemmeside er blevet hacket af en person, der kalder sig Saudi Arabia HackeR.
På hjemmesiden står der, at hacker-angrebene vil fortsætte, så længe der tales om profeten Muhammed.
- Jeg blev chokeret over hacker-angrebet, jeg troede kun, at de var ude efter store hjemmesider, siger formanden for Herefordforeningen, der er en sammenslutning af kvægavlere, Bent Petz, til Landbrugsavisen.dk.
Angrebet har lukket hjemmesiden helt ned. I stedet står der følgende på siden:
"When they still to talk about the Prophet Muhammad We Really never Stop Hacking all Servers & Sites Just To The prophet Mohammed We Do Any Thing who is Mohammad Read about Him."
Oversat til dansk betyder det nogenlunde, at hackere vil fortsætte angrebene, så længe der fortsat tales om profeten.
Samtidig ligger der nu en Youtube-video på siden, hvori Norsk Presseforbunds generalsekretær, Per Edgar Kokkvold, optræder med noget, der minder om en skydeskive i panden.
Per Edgar Kokkvold har tidligere sagt, at flere norske medier burde have trykt Muhammed-tegningerne.
Herefordforeningen har dog intet med tegningerne at gøre, hvilket gør angrebet besynderligt.
Foreningens webmaster arbejder lige nu på at få hjemmesiden på rette køl.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned