Halvanden million amerikanere melder sig ledige på en uge
Antallet af nye ledige er steget drastisk i USA under coronakrisen. Økonom ser dog positive takter.
Den seneste uge har 1,5 millioner mennesker meldt sig ledige og søgt om understøttelse i USA.
Det oplyser det amerikanske beskæftigelsesministerium torsdag.
Det er en del højere, end man havde forventet. Analytikere havde ifølge Ritzau Finans på forhånd ventet, at antallet af nytilmeldte ledige ville lande på 1,3 millioner.
Der er registreret et meget lille fald i antallet af nytilmeldte ledige siden opgørelsen ugen før, hvor knap 40.000 flere meldte sig ledige.
USA har været ekstremt hårdt ramt af coronakrisen, også på arbejdsløshedsfronten.
Ifølge nyhedsbureauet AFP har over 45 millioner amerikanere søgt om arbejdsløshedsunderstøttelse under coronakrisen. Det svarer næsten til hele befolkningen i Spanien.
Jeppe Juul Borre, cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, ser dog positive takter, selv om tallet er højere end forventet.
- Det er 11. uge i træk, at tallet er lavere end ugen forinden.
- Når det er sagt, er det selvfølgelig et enormt høj tal. Halvanden million personer er mere end det dobbelte af, hvad man så, da det stod værst til under finanskrisen, siger han.
Antallet af fortsatte ledige falder marginalt og ligger på cirka 20,5 millioner personer.
- Det er positivt, at det ikke stiger, selv om der er et millionantal af nytilmeldte ledige, siger Jeppe Juul Borre.
Cheføkonomen bemærker også, at USA er ovre den værste periode.
Kurven toppede i slutningen af marts, hvor der på en uge blev rapporteret om 6,7 millioner nye arbejdsløse, der søgte om understøttelse.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde