Stoler du på Skat? Det er der rigtigt mange danskere, der gør, og det kan ende med at koste dem dyrt. Det skriver 24timer.
På søndag er det sidste udkald, hvis man vil ændre i sin årsopgørelse. Alt tyder på, at et faldende antal danskere agter at benytte sig af muligheden for at tjekke om alle oplysningerne er korrekte.
- I gamle dage var man pisket til at gå alt igennem selv. Nu ved Skat det hele på forhånd, og det får mange til at tænke, at det ikke er nødvendigt at tjekke efter, siger Hans-Egon Kolding til 24timer. Han har i 15 år rådgivet danskerne om skatteforhold som redaktør på bogen "Snyd ikke dem selv i skat".
Ifølge Skat er antallet af danskere, der har ændret i deres årsopgørelse, faldet med 200.000 i forhold til sidste år. For manges vedkommende skyldes det, at Skat nu fortrykker flere oplysninger end nogensinde.
Det betyder dog ikke, at oplysningerne altid er korrekte.
- Det er en falsk tryghed. Bare fordi det hele er blevet smartere, er der garanteret ikke færre fejl, siger Hans-Egon Kolding.
Også Skats beslutning om at droppe den trykte årsopgørelse og alene satser på en elektronisk tilskrives en del af forklaringen på det store fald.
- Jo mindre papir, du bliver skubbet i næsen, jo større sandsynlighed er der for, at du ikke lige får kigget tingene igennem, og fejl og manglende oplysninger får lov at passere ubemærket, siger Kim Valentin, privatøkonomisk rådgiver fra Finanshuset Fredensborg, til 24timer.
Michael Winther-Rasmussen
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie