Har solgt NKU
75-årige Torben Skab har solgt NKU ApS til BMS. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
75-årige Torben Skab har solgt NKU ApS til anden kranvirksomhed.
Kranvirksomheden BMS, der udlejer kraner, lifte og andet udstyr i Danmark og i flere andre europæiske lande samt USA, Sydafrika og Australien, har pr. 31. maj overtaget den lokale kranvirksomhed NKU ApS.
75-årige Torben Skab, indehaver af NKU ApS, har kigget på dåbsattesten.
- Jeg føler, at tiden er inde til at give stafetten videre til BMS. På mange måder er det vemodigt, men også det rigtige tidspunkt, lyder det fra Torben Skab.
Han overtog det daværende Nakskov Kran Udlejning i 1989, hvis historie kan føres tilbage til 1969.
Det har i salgsprocessen været afgørende for Torben Skab, at virksomhedens ni medarbejdere er kommet med over i BMS.
- Jeg har følt et stort ansvar overfor medarbejderne. Derfor er jeg også glad for, at det på relativ kort tid er blevet til en aftale med BMS, fortæller Torben Skab.
NKU ApS har indtil nu haft til huse i Industriparken 17 i Øster Toreby.
- Der vil det forblive under BMS i foreløbig 15 måneder, idet der er lavet en lejeaftale i den tidsperiode, oplyser Torben Skab.
Med i købet overtager BMS dermed to mobilkraner og fem lastbiler.
- Jeg vil gerne rette en tak til vores trofaste, loyale kunder og samarbejdspartnere med håbet om, at det må blive ført videre i det nye regi. I de kommende år tyder alt jo på, at der skal ske store og spændende ting på Lolland-Falster. Der glæder jeg mig over, at NKU SpS nu bliver en del af BMS med den volumen og viden, som BMS besidder, siger Torben Skab.
På det personlige plan vil Torben Skab dog fortsat være aktiv.
- For mig har det vigtigste været, at de ansatte er kommet godt videre. Nu vil jeg fortsætte med og måske skrue lidt op for investeringer i byggeri af ejendomme, lyder det fra Torben Skab.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde