Hårdt ramt: Fejl holder vindmøller i ro på fjerde døgn
Halvdelen af havvindmøllerne i Rødsand 2 har stået stille i tre døgn. Arkivfoto: Jan Knudsen
Jan Knudsen, FT
Siden søndag morgen har halvdelen af vindmøllerne i Rødsand 2 syd for Lolland stået stille.
Hvis du for nylig har været ude at sejle syd for Nysted omkring den store havvindmøllepark Rødsand 2, har du måske bemærket, at det ikke er alle vinger, der svinger for tiden.
I øjeblikket er det kun halvdelen af de i alt 90 havvindmøller, der er i drift. Og sådan har det været siden søndag.
Tidligt om morgen opstod der en fejl på den transformerstation, der sender den grønne elektricitet ind mod land. Det oplyser den tyske energigigant RWE, som er medejer og ansvarlig for driften, til mediet Ingeniøren.
Udbedres onsdag
Det danske statsejede Energinet ejer transformerstationen. Dog oplyses det herfra, at det er RWE's udstyr, der står bag fejlen.
- Der er tale om en fejl på en samleskinne på den offshore platform, hvor RWE har udstyr til at samle strømmen fra vindmøllerne, inden den føres i land. Det vil sige, at fejlen rent faktisk er på RWE’s udstyr, oplyser Energinet til Ingeniøren.
I en meddelelse gennem elbørsen Nordpool lyder det fra RWE, at problemet forventes at være løst onsdag klokken 17.
Rødsand 2 er Danmarks femtestørste havvindmøllepark.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker