Havne når aktivitet som før krisen
Omsætningen af containere i landets havne er nu oppe på samme niveau som før, den økonomiske krise fra andet halvår 2008. Det konstaterer Danmarks Statistik på baggrund af nye tal.
I tredje kvartal ekspederede de større danske havne, hvad der svarer til 196.000 containere på 20 fod. Det er 19 procent flere end i samme kvartal sidste år og fire procent flere end for to år siden.
Set over de seneste fire kvartaler lossede og lastede havnene 14 procent flere containere end i den tilsvarende periode året før.
De større havnes omsætning af gods fra fragtskibe og færger var på 19 millioner ton i tredje kvartal. Det er ni procent lavere end i samme kvartal sidste år.
Der har især været en tilbagegang i transporten af kul som følge af midlertidig lukning af Enstedværkets havn.
Antallet af færgepassagerer i havnene har holdt sig stort set uændret i forhold til samme kvartal sidste år, viser opgørelsen.
/ritzau/
Omsætningen af containere i de danske havne er nu på samme niveau som før, den økonomiske krise satte ind.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned