Havvindmøller skal give Dong-aktier medvind på børsen
Dong Energy skal vokse efter børsnotering, og det er havvindmøllerne, der skal drive væksten, siger topchef.
Dong Energy skal ses som en vækstcase, når selskabet snart er at finde blandt de øvrige selskaber på fondsbørsen i København.
Og det er særligt havvindmøller, der skal drive værket, siger selskabets topchef, Henrik Poulsen, på et pressemøde torsdag i forbindelse med meddelelsen om, at Dong-aktierne skal i handel i løbet af sommeren.
- Det er usædvanligt i den europæiske energisektor, men vi er et vækstselskab. Og vi bør blive set som en vækst-IPO (Initial public offering, red.), siger Henrik Poulsen ifølge Ritzau Finans.
Meddelelsen om, at Dong gør alvor af børsplanerne allerede inden sommeren 2016, kom torsdag.
Ifølge Henrik Poulsen søger Dong ikke børsnotering for at skaffe primær kapital, men snarere for at give de eksisterende aktionærer mulighed for at handle med deres aktier.
Samtidig kan selskabet på den måde også få flere internationale investorer og dermed mere international eksponering, mener direktøren.
Som vækstselskab er det særligt off shore-vindprojekter, der ventes at drive selskabet frem. Dong har planer om at opføre syv offshoreparker frem mod 2020.
- Jeg er meget optimistisk på vegne af offshoreindustrien, hvor vi kan opleve en acceleration, siger Henrik Poulsen.
Divisionen Oil & Gas er til gengæld det lidt haltende ben hos Dong. Der var sidste år snak om at frasælge olie- og gasaktiviteterne, men det er ikke længere strategien. Nu vil Dong fokusere på at skabe cashflow til investeringer i vedvarende energi.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker