Heftigt prisdyk sætter gang i hussalg
Dansk Folkeferie begynder efter langt over tre års års salgs-bestræbelser at nærme sig målstregen.
- Vi får snart udsolgt.
Sådan lød den optimistiske melding, da Dansk Folkeferie i påsken 2008 indledte salget af godt 140 feriehuse i det store feriehusområde på Bøtø. Så let kom det ikke til at gå. Siden kom som bekendt finanskrise, dalende ejendomspriser og svigtende salg af huse generelt.
Men nu nærmer man sig angiveligt målstregen.
- Der er cirka 30 huse tilbage, og med det fremmøde og den interesse, vi oplevede allerede ved det første “åbent hus” i sidste weekend, er jeg sikker på, at vi denne gang er på vej mod at få solgt de sidste feriehuse, lyder meldingen fra Casper Pedersen, EDC Marielyst, som står for salget på vegne af Dansk Folkeferie.
Han er sikker på, at i hvert fald 10 huse bliver solgt ved “åbent hus” de to weekender.
Forklaringen er ikke, at markedet for fritidshuse pludselig er blomstret voldsomt op. Det handler om økonomi: Husene i Folkeferies tidligere “by” er simpelthen blevet sat kraftigt ned i pris. For nogle ejendommes vedkommende op mod en halvering af prisen i forhold til det, man oprindeligt udbød dem til.
I dag har man sat prisen nede på 650.000 kromer for de billigste huse i udstykningen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned