Ledelsen i taxiselskabet Aarhus Taxa forsvundet. Mandag blev selskabets direktør fyret, og dagen efter blev bestyrelsen væltet, skriver Århus Stiftstidende.
Bestyrelsen blev tvunget væk, efter at et solidt flertal af deltagerne til Aarhus Taxas ordinære generalforsamling stemte formand Søren Thomsens beretning ned.
Bestyrelsen valgte derefter at suspendere generalforsamlingen og indkalde til en ekstraordinær generalforsamling i næste uge. Her er der nyvalg til samtlige bestyrelsesposter.
En af årsagerne til den dramatiske udvikling er ifølge avisens kilder, at Aarhus Taxas medlemmer i øjeblikket er delt i to fløje.
Den ene fløj, som fortrinsvis består af yngre medlemmer, har i lang tid været utilfreds med ledelsen, som blandt andet er blevet beskyldt for at se igennem fingre med en udbredt karteldannelse i selskabet.
En karteldannelse, som ifølge kritikerne betyder, at de "gode ture", der kan tjenes forholdsvis mange penge på, næsten udelukkende tildeles en bestemt gruppe vognmænd.
Det var dog fyringen af den populære direktør, Flemming Faaborg, der var dråben, som fik bægeret til at flyde over, skriver avisen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned