Her er de sure smileyer sjældne
Så godt som alle lokale får topkarakter af Fødevarekontrollen.
Det står usædvanligt godt til med fødevaresikkerheden på Lolland-Falster. Så godt som alle kontrollerede detailvirksomheder på Sydhavsøerne har fået storsmilende smileyer af Fødevarekontrollen.
I skrivende stund har 822 restauranter, butikker, kantiner med videre på Lolland-Falster haft besøg af kontrollanterne fra Fødevarestyrelsen, og det har resulteret i topkarakter til de 814. Det svarer til mere end 99 procent.
Blot én virksomhed - et pizzeria - har fået en sur smiley, mens seks virksomheder har fået den næstbedste bedømmelse: en smiley med et lille smil.
Ser man på hele året, er det 96,5 procent af de uddelte smileyer på Lolland-Falster, der har været storsmilende. Det er et markant bedre resultat end landsgennemsnittet, der ligger på 83,5 procent.
- Der er ingen tvivl om, at det ser rigtig godt ud på Lolland-Falster - også bedre end landsgennemsnittet, konstaterer chefkonsulent Kenny Larsen fra Fødevarestyrelsen.
Han har ikke nogen forklaring på, hvorfor det står så godt til på Lolland-Falster, men påpeger, at der uddeles væsentligt flere sure smileyer i en by som København.
- I København er der nok en tendens til, at flere virksomheder eksisterer i kortere tid og har større udskiftning af personale, og hvor det så kan knibe med at fastholde en produktionskultur, der sikrer en god fødevarehygiejne. Det er nok mere stabilt i landdistrikterne, siger han og bemærker, at der selvfølgelig er tale om generaliseringer.
Læs mere om de glade lokale smileys i lørdagens udgave af Folketidende.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker