Rejsende, der vil forsøde deres ferie med lidt ekstra luksus, kan lige nu nyde godt af dramatiske prisfald på fire- og femstjernede hoteller over hele verden.
Største prisfald opleves i Shanghai, hvor gennemsnitsprisen på et firestjernet værelse er faldet med hele 33 procent i første halvdel af 2011 sammenlignet med sidste år.
Det viser Hotels.com's seneste Hotel Price Index, som er baseret på bookingdata fra 125.000 hoteller verden over.
På flere kortere og meget populære destinationer er der også penge at spare på de firestjernede hoteller.
I de to europæiske hovedstæder Paris og Berlin er gennemsnitsprisen på firestjernede overnatninger således faldet med henholdsvis 11 procent til gennemsnitligt 1150 kroner per nat og 10 procent til 629 kroner per nat.
Men man behøver ikke rejse længere end vores egen hovedstad for at få rabat på luksus.
København har nemlig sneget sig med på listen over de mindst dyre femstjernede hoteller, hvor den figurerer som nummer ni med en gennemsnitlig værelsespris på 1208 kroner per nat.
Men hvis du er rejselysten og vil opleve allermest luksus for allerfærrest penge, skal turen gå til Marokko.
Nærmere bestemt til byen Marrakech, hvor man kan overnatte på femstjernet hotel uden at rive sig.
Her er gennemsnitsprisen nemlig sølle 630 kroner per nat.
Det viser Hotels.com's Hotel Price Index.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker