Historisk forretning lukket

Med sådan cirka en 500-600 år som forretning bag sig skal der nok mere end nogle ugers stilstand til definitivt at tage livet af landsdelens vel nok suverænt ældste virksomhed: Gæstgiveriet Czarens Hus i Nykøbing F. Men lige nu er restauranten lukket. Forpagterne Brian Krag Andersen og Malik Cortsen har besluttet sig for at stoppe.

- Vi skal selvfølgelig have fundet en løsning, for naturligvis skal der også i fremtiden være restaurant i de historiske lokaler, siger souschef Anna-Elisabeth Jensen, Museum Lolland-Falster, som er indehaver af gæstgiveriet i bygningen, der også rummer museet i Nykøbing F.

- Som det ser ud, vil det nok være sådan, at bestyrelsen skal tage stilling til en mere samlet plan for, hvordan museum og restaurant i fremtiden skal fungere sammen. Derfor må man også væbne sig med lidt tålmodighed, når det gælder genåbning af restauranten, siger hun.

Foto: Arkivfoto

Forpagterne af Czarens Hus har besluttet sig for at stoppe.

Offentliggjort Sidst opdateret