Antallet af konkurser faldt i september med fire procent fra 509 til 488, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Trods faldet, er der dog fortsat tale om et historisk højt niveau. Og meget tyder på, at der er mange flere konkurser i vente.
Erhvervsorganisation Dansk Erhverv påpeger, at konkurstallet i sommerhalvåret 2009 er højere end på noget tidspunkt i statistikkens historie.
- Vi forventer tilmed, at antallet af konkurser blandt virksomhederne vil stige yderligere frem mod årsskiftet, idet de forlængede moms- og A-skattekredittider nu rulles tilbage. Særligt de små virksomheder, der skulle indbetale dobbelt halvårlig momsafregning 1. september, har forhøjet konkursrisiko, siger skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Bo Sandberg.
I 2009 har der i gennemsnit været 483 konkurser per måned . Det er mere end dobbelt så mange som normalt. Over de seneste 30 år har gennemsnittet ligget på 187.
- I øjeblikket ligger konkurstallet hver eneste måned to-en-halv gang højere end normalen, pointerer Bo Sandberg.
Trods det høje tal for konkurser, så har de forlængede kredittider været med til at begrænse antallet af konkurser indtil nu. Men det er snart slut.
- Derfor vil det også gøre ekstra ondt i resten af 2009, når elastikken om man så må sige strammes igen, siger Bo Sandberg.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker