Danmark er hårdt ramt af krisen, men der er gode tegn forude. Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) lægger ikke skjul på, at krisen har været en hård pille at sluge.
- Der er ingen grund til at foregøgle noget. Den internationale finanskrise har ramt dansk økonomi hårdt, siger Claus Hjort Frederiksen (V) i en pressemeddelelse.
I sin nye økonomiske redegørelse regner regeringen med, at 160.000 danskere står uden job. Stigende udgifter til mange arbejdsløse og manglende skatteindtægter tærer hårdt på finanskassen. Underskuddet på de offentlige finanser stiger til 94 milliarder kroner næste år - det er fire milliarder kroner end tidligere ventet. Underskuddet vil udgøre 5,5 procent af bruttonationalproduktet - og dermed opfylder Danmark ikke længere euro-kravene.
Men der er lys for enden af tunnelen.
- Den gode nyhed er, at der er tegn på, at verdensøkonomien er ved at lysne, og det trækker dansk eksport op. Samtidig er renten historisk lav, og finanspolitikken er overordentlig lempelig. Derfor er der udsigt til vækst herhjemme på 1,3 procent næste år. Desværre har tilbageslaget været så stærkt, at stigningen i ledigheden ikke forventes at stoppe lige med det samme, hverken herhjemme eller i udlandet, tilføjer Claus Hjort Frederiksen.
Den lempelige finanspolitik, faldet i renterne til historisk lave niveauer og fremgangen i udlandet ventes at trække gang i væksten i Danmark. Fra 1,3 procent næste år vil væksten i 2011 stige til 1,6 procent, forudser regeringens økonomer.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde