Vismændene er blevet overhalet af regeringen, som halverer dagpengeperioden til to år. Samtidig afviser vismændene en vækstpakke og støtter dermed regeringens finanspolitik.
Sådan udlægger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) torsdagens vismandsrapport. Han glæder sig samtidig over, at finanspolitikken skal konsolideres fra næste år.
- Det er på linje med anbefalinger fra både OECD og EU og er den strategi, som regeringen følger. Al snak om yderligere vækstpakker bør derfor høre op, oplyser han i en skriftlig kommentar til torsdagens rapport.
Finansministeren mener, at regeringens genopretningspakke bremser væksten i den offentlige gæld. Dermed har regeringen overhalet vismændene indenom, siger Claus Hjort Frederiksen.
- Vi har besluttet at forkorte dagpengeperioden til to år - på linje med vismændenes anbefalinger, siger finansministeren.
Derimod ser vismændene for pessimistiske på dansk økonomis langsigtede holdbarhed, mener Claus Hjort Frederiksen.
- Jeg mener, at vismændenes vækstantagelser er i den pessimistiske ende. Men det er da fuldstændigt rigtigt, at muligheden for vækst i ressourcerne til offentlig service afhænger af væksten i den samlede økonomi, siger finansministeren.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker