En af de ellers mest trofaste støtter til Socialdemokraterne, fagforbundet HK, undsiger nu direkte dele af den finansieringsplan, som rød blok bygger sit regeringsudspil på.
Det skriver Dansk Handelsblad.
HK Handel advarer imod Socialdemokraterne og SF's plan om at skaffe 3,9 milliarder kroner ved øgede afgifter på cigaretter og usunde fødevarer.
- Vi er nødt til at forholde os til alt, som har indflydelse på arbejdssituationen for vores medlemmer, siger formand Jørgen Hoppe fra HK Handel til bladet.
Sammen med De Samvirkende Købmænd pointerer HK, at højere afgifter vil øge danskernes lyst til at handle ind ved grænsen og dermed skade detailhandelen i Danmark.
- Vi anerkender, at der skal findes penge, og afgifter kan også være en vej, men vi synes, at politikerne skal have med i baghovedet, at højere afgifter betyder større grænsehandel og dermed mindre beskæftigelse inden for dansk detailhandel, siger Jørgen Hoppe.
Fra De Samvirkende Købmænd anslår underdirektør Claus Bøgelund Nielsen, at omsætningen i de tyske grænsebutikker allerede i dag svarer til omsætningen i en af de største discountkæder herhjemme.
Han pointerer, at det vil gå ud over mange af de ikke-faglærte unge i detailhandlen.
- Når omsætningen flytter ud af landet, er det de svageste på arbejdsmarkedet, der først mister deres job, siger Claus Bøgelund Nielsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde