Det var ilde set i fagbevægelsen, da HK Privat besluttede at føre Tine Aurvig-Huggenbergers pensionssag.
Men HK Privats formand Karin Retvig mener, at det var det eneste rigtige at gøre. Også selv om nederlaget til den tidligere næstformand skader LO's omdømme.
- Selv om nogle af HK Privats medlemmer arbejder i fagforeninger, skal de ikke behandles dårligere end alle vores andre medlemmer, siger Karin Retvig.
Hun glæder sig over den tidligere LO-næstformands sejr mod sin tidligere arbejdsgiver LO.
- Hvis en arbejdsgiver ikke overholder rettighederne, så skal sagen føres. Det gælder også, når arbejdsgiveren hedder LO. Sådan må det være, for det skeler vi ikke til i HK Privat, siger Karin Retvig.
HK-formanden fremhæver, at dommen fra Københavns Byret er klar og tydelig.
- Det vil sige, at der ikke kan tvivl om, at Tine har krav på sin pension efter 20 år i LO, siger Karin Retvig.
Dommen giver den tidligere næstformand i LO ret til at få to tredjedele af sin løn i pension, når hun fylder 62 år. Og det på trods af, at hun ikke længere er ansat i LO.
Ordningen blev afskaffet ved LO's kongres tilbage i 2003. Tilbage i LO er det kun formand Harald Børsting og sekretær Marie-Louise Knuppert, der er omfattet af den gamle ordning.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker