Fagforeningen HK er i en lidt usædvanlig sag havnet i konflikt med et andet fagforbund, Bupl. HK/Privat har startet konflikt mod Bupl's landsdækkende A-kasse.
Konflikten betyder, at 33 ud af 45 Bupl-ansatte inden for HK-området har nedlagt arbejdet, mens 12 arbejder i et nødberedskab. Det skal sikre, at Bupl-medlemmer får de ydelser, de har krav på, mens konflikten står på.
HK/Privat har den lidt specielle rolle at være forbund for de ansatte i organisationer og dermed også andre LO-forbund.
- Selv om arbejdsgiveren i dette tilfælde er et LO-forbund, er det stadig en arbejdsgiver for vores medlemmer, siger Steen Preisler, faglig chef i HK Service Hovedstaden.
Striden mellem parterne går ud på, at HK forsøger at sikre lige vilkår for Bupl-ansatte, uanset om de arbejder på hovedkontoret eller på et lokalkontor.
Parterne har forhandlet siden februar uden resultat - senest i forligsinstitutionen.
Ifølge HK har Bupl som arbejdsgiver hele vejen nægtet overhovedet at forhandle en udligning mellem de to overenskomster, der gælder i dag.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde