Høje elpriser presser budget yderligere: Det tegner til en dyr vinter

Danskerne har det seneste år skullet vænne sig til, at det er blevet dyrere at putte varer som smør og mælk i indkøbskurven og tanke bilen.

Den seneste tid er elpriserne også steget til rekordniveauer, og danskerne kan godt berede sig på en vinter, hvor der måske skal spares.

- Der er ingen tvivl om, at det tegner til at blive en rigtig dyr vinter, siger Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom og chefanalytiker i Danske Bank.

Særligt de danskere, der varmer op med et af landets 380.000 gasfyr, står for skud, når det bliver koldt. Men de høje elpriser rammer også dem, der har omlagt til varmepumper.

- Det er mange tusind kroner ekstra, det koster, hvis priserne ikke begynder at falde. Og det er der ikke noget, der tyder på, siger hun.

Samme melding lyder fra cheføkonom hos Sydbank Søren Kristensen, som peger på, at Europa står på randen af en regulær energikrise.

Banken har beregnet, at en gennemsnitlig børnefamilie med to forældre og to børn i parcelhus skal bruge næsten 40.000 kroner mere på årsplan for at have samme forbrug som sidste år.

- Det tal kan godt blive vedligeholdt over vinteren. Det kan godt være, at nogle af priserne sætter sig.

- Men meget dyrere strøm trækker i den retning. Det er rigtig mange penge.

Inflationen er et udtryk for udviklingen i priserne over tid. I juli, som de seneste tal er fra, var de 8,7 procent højere end et år tidligere, viser tal fra Danmarks Statistik.

Det er en tangering af rekordniveauet fra 1983.

Tallet er et vægtet gennemsnit af prisstigningerne på en række varer, og der er stor forskel på, hvor meget de forskellige ting er steget i pris. Kigges der for eksempel på smør, er det steget 50,7 procent i pris.

Nu er elpriserne altså strøget yderligere til vejrs, og det skyldes ifølge Søren Kristensen i høj grad, at Rusland har begrænset tilførslen af gas, som blandt andet bruges til at producere strøm.

- Samtidig har der været et næsten ufatteligt sammentræf af, at vi får mindre fra andre energikilder i Europa, siger han.

En hedebølge har blandt andet krævet store mængder strøm, og vandkraften er ramt af manglende vand, fortæller Søren Kristensen.

Det tyder ikke på bedring ifølge økonomen. Priserne på energimarkederne ser høje ud over vinteren og ind i næste år.

Selv om de generelle priser har været stigende i et stykke tid, har det dog ikke betydet, at danskerne har reageret ved at skære voldsomt i forbruget. I hvert fald indtil videre.

Det vidner ifølge Louise Aggerstrøm Hansen fra Danske Bank om, at danskerne i gennemsnit har nogle relativt sunde økonomier.

Som gennemsnit mener hun derfor, at danskerne er godt polstret til vinteren. Varmer man sit hus op med gas, bliver det dog en dyr omgang.

- Så selv om du har en god økonomi og gik ind i sidste vinter med penge på kontoen fra under corona, er der ingen vej uden om, at man bliver nødt til at spare for at stå det her imod.

- Især fordi man sidste vinter kunne sige, at det her er én vinter, og så er vi ude på den anden side. Nu kommer den igen, og der er allerede blevet ædt af opsparingen, siger økonomen.

/ritzau/

Danmark mangler i alvorlig grad en plan: Tager Dan Jørgensen overhovedet energikrisen alvorligt?