Den seneste uge er sjællændernes elregning kravlet i vejret med raketfart, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. I torsdags toppede prisgaloppen, da de sjællandske elkunder i to timer betalte tæt ved 15 kroner pr. kilowatt-time (kWh), mens fynboer og jyder slap med en pris omkring 1,75 kr.
Hos Dong Energy beroliger man dog med, at privatkunder ikke kommer til at mærke prisstigningen på deres regning. Juleanden kan roligt steges til normalpris.
Dong vil normalt arbejde med at afdække risikoen for prisudsving. Er der sket en afdækning, vil regningen for de kortvarigt højere priser gå til andre finansielle parter. Har Dong ikke fået afdækket priserne, må selskabet selv tage et tab, lyder meldingen fra Dong Energy.
Forklaringen på prishoppet skal findes på den anden side af Øresund.
- To kernekraftværker er ude af drift i Sverige, og det er hovedårsagen til, at priserne er så høje, siger Nicolaj Nørgaard
Petersen, markedschef i Energinet.dk, til Jyllands-Posten.
At det kun er Sjælland, som er ramt på elprisen, skyldes, at det danske elmarked er delt i to, fordi Jylland/Fyn og Sjælland endnu ikke er koblet sammen af et elkabel.
Derfor styres prisudviklingen øst for Storebælt primært af det svenske elmarked, mens elprisen i Jylland og Fyn følger udviklingen i Norge og i et vist omfang Tyskland.
De seneste seks dage har sjællandske elkunder betalt markant mere for strømmen end i resten af Danmark. Fredag løb ekstraregningen i spidsbelastningsperioder op i 71 procent, mens den lørdag lå på 27 procent.
Ifølge Dong Energy kan enkelte kunder godt have mærket de højere priser direkte. Det vil i givet fald være store erhvervskunder, der selv køber el på spotmarkedet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned