Hvis brændstofpriserne fortsætter på det høje niveau, de startede med i 2011, så må flyselskabet SAS afsætte én milliard svenske kroner - eller 830 millioner danske kroner - ekstra i brændstofudgifter i år.
Men det meste af regningen sendes dog videre til passagerne. Ifølge SAS' topchef Rickard Gustafson regner SAS med at hente noget af det tabte hjem med det ekstra brændstoftillæg, som passagerne skal betale.
De samlede brændstofudgifter er endt på 1,4 milliard kroner i første kvartal eller 21,9 procent mere end i første kvartal 2010.
Målt på de seneste tal for brændstofprisen og den nuværende kurs for den svenske krone, vil SAS have brændstofudgifter omkring seks milliarder kroner i 2011. Det viser SAS' egen tabel omkring brændstofudgifter fra årsregnskabet.
Men SAS har da også allerede hævet passagernes brændstoftillæg flere gange i år.
Også katastrofen i Japan koster SAS på bundlinjen. Aflysninger og udgifter i forbindelse med jordskælv og tsunami i Japan ventes ifølge selskabet at koste 83 millioner kroner i 2011.
SAS fik et resultat for årets første kvartal på minus 419 millioner kroner - hvilket dog er en markant forbedring fra første kvartal sidste år, hvor underskuddet lød på 700 millioner kroner.
SAS fastholder forventningerne om, at spareplan, effektiviseringer og ekstra brændstoftillæg til passagerne vil give positive tal på bundlinjen, når året er omme, selvom brændstofpriserne og overkapacitet i markedet trækker i den gale retning.
- Status for bookinger i de kommende måneder ser forholdsvis positiv ud, og hvis brændstoftillæg kompenserer for en stor del af de øgede benzinpriser i anden halvdel af 2011, har SAS fortsat gode muligheder for at få en positiv indkomst før skat for helåret 2011, siger Rickard Gustafson i regnskabet.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker