Højere mælkepriser kommer Arla-bønder til gode
Arlas administrerende direktør, Peder Tuborgh, glæder sig over bedre tider for mælkebønderne. Foto: /ritzau/Dresling Jens
/ritzau/Dresling Jens
Arlas halvårsregnskab viser bedre takter efter flere magre år. Acontopris er steget 42 procent på et år.
Arlas andelshavere har grund til at glæde sig over, at det igen ser ud til at gå den rigtige vej.
Mejerikoncernens halvårsregnskab viser i hvert fald positive takter efter en årrække, hvor økonomien har været presset.
Selv om der i årets første seks måneder blev indleveret mindre mælk end samme periode sidste år, voksede omsætningen med tre procent til 5,016 milliarder euro.
Det på trods af, at ugunstige valutakurser på blandt andet britiske pund og et frasalg af Rynkeby i maj sidste år trækker den forkerte vej. Ser man bort fra disse faktorer, steg omsætningen faktisk 6,6 procent.
Endnu vigtigere er det, at Arlas ejere har fået mere for den mælk, de har leveret.
Et lavere udbud og en større efterspørgsel har nemlig betydet, at mejerivarer er blevet mere værd.
- Vi har derfor kunnet hæve acontomælkeprisen til vores ejere, mælkeproducenterne, med 42 procent i løbet af de sidste 12 måneder.
- Det var hårdt tiltrængt efter to et halvt år, som har været rigtig hårde for de fleste mælkeproducenter verden over, siger Peder Tuborgh, der er administrerende direktør for Arla Foods.
Europa er Arlas hovedmarked, men vækstmarkederne ligger i Afrika syd for Sahara og i Kina og Sydøstasien, hvor omsætningen er steget med henholdsvis 32 og 36 procent.
Arla forventer, at man i år vil øge omsætningen med op imod en milliard euro fra sidste års niveau på 9,6 milliarder euro.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker