Japan vil muligvis forøge skatten på forbrugernes indkøb til otte procent i 2013 og yderligere til 10 procent i 2015. Formålet med den højere moms er at få kontrol over det voksende underskud på statens budget. Det skriver dagbladet Mainichi Shimbun tirsdag.
Premierminister Yoshihiko Noda har tidligere annonceret, at den aktuelle momssats på fem procent skal øges for at finansiere de voksende udgifter til pensioner og reducere landets store offentlige gæld, der svarer til cirka to gange bruttonationalproduktet.
Ifølge Mainichi Shimbun vil regeringen inden årets udgang fremlægge et forslag til forhøjelsen af momsen. Men det er usikkert om planen gennemføres. Internt i regeringen er der uenighed om forslaget.
Mange lovgivere frygter, at Japans katastroferamte økonomi vil lide yderligere, hvis forbrugerne pludseligt skal betale mere for varerne end hidtil.
Jordskælvet i marts og den efterfølgende tsunami, der ramte især den nordøstlige del af landet, har svækket økonomien mærkbart. I første kvartal trak bruttonationalproduktet sig sammen for andet kvartal i træk, og dermed befandt Japan sig i en økonomisk recession.
Momsforhøjelserne skal ifølge Mainichi Shimbun træde i kraft i oktober 2013 og i april 2015.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde