Der er penge i et godt energimærke, når boligejere sætter "til salg" skiltet i plænen eller vinduet.
Boliger med gode energimærker opnår nemlig den bedste salgspris og det laveste nedslag i prisen ved salg.
Mens ejere af en lejlighed med energimærke C gennemsnitligt vil få cirka 1500 kroner per kvadratmeter mere end en ejer af en med et G-mærke, så er det tilsvarende tal 4000 kroner per kvadratmeter for ejere af villaer.
Det viser en opgørelse af bolighandler det seneste halve år, som boligsiden Boliga har lavet for Go' Energi.
Henrik Teglgaard Lund, sekretariatschef i Go' Energi, siger, at undersøgelser også har vist, at næsten halvdelen af boligkøberne er opmærksomme på energimærket, når de køber nyt.
- Samtidig kan vi her se, at der er en sammenhæng mellem prisen og energimærket. Det er stærkt motiverende for at komme i gang med energirenovering, siger han.
De energieffektive boliger har desuden klaret sig bedst gennem boligkrisens faldende priser.
Hvor ejere af villaer med det dårligste energimærke, G, måtte slå gennemsnitligt næsten 10 procent af i prisen, kunne ejere af A-mærkede villaer nøjes med 5 procent.
Henrik Teglgaard Lund mener, energieffektiviseringer er en af de mest fordelagtige investeringer, man kan foretage i sin bolig.
- Ud over komforten i at bo i et hus, der er godt isoleret, så giver det også en lavere varmeregning hvert år. Og så giver det med stor sandsynlighed en højere pris ved salg, siger han.
Undersøgelsen bygger på mere end 7000 bolighandler, hvor salgsprisen er sammenlignet med det energimærke, som de er udbudt til salg med.
Det er lovpligtigt at lade sin bolig energimærke inden et salg. Mærket, som går fra A til G, siger noget om boligens aktuelle energiforbrug.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker