Højeste stigning i forbrugerpriserne i næsten fem år
Forbrugerpriserne er på et år steget med 1,5 procent. Det er den højeste inflationsrate siden december 2012.
Danskernes privatøkonomi har været begunstiget af, at priserne på forbrugsvarer har holdt sig i ro i en årrække.
Men torsdagens opgørelse af forbrugerprisindekset fra Danmarks Statistik viser, at det måske er slut med den tendens.
Tallene viser, at forbrugerpriserne er steget med 1,5 procent hen over de seneste 12 måneder.
Det er den højeste inflationsrate siden december 2012. Og det er langt højere end den stigning på 0,8 procent, som analytikerne forventede.
Det er også væsentligt mere end inflationen i juni, der lød på 0,6 procent.
Det er særligt varer i kategorien fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, som er blevet dyrere.
Helt præcist er denne gruppe steget med 4,1 procent, fordi kød, mælk, smør og kaffe er steget i pris.
Men også priserne på restauranter, hoteller og leje af sommerhuse - som også indgår i opgørelsen - er steget.
Sammenlagt ligger priserne i kategorien 3,6 procent højere end på samme tid sidste år.
Inflationen betyder, at udgifterne for en almindelig familie med to voksne og to børn over det seneste år er steget 5400 kroner. Det vurderer Kristian Skriver Sørensen, der er økonom hos Dansk Erhverv.
Han mener, at det dårlige sommervejr er en del af forklaringen på den høje inflation.
Den har nemlig fået danskerne til at rejse sydpå i stort tal, og efterspørgslen har fået priserne på afbudsrejser til at stige kraftigt.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker