TV2 risikerer et erstatningskrav på 350 millioner kroner fra konkurrenten Viasat, efter at Højesteret fredag har afgjort, at TV2 har misbrugt sin dominerende stilling på tv-markedet.
I dommen konstaterer Højesteret, at TV2s særlige årsrabatter i årene 2001 til 2005 var ikke lovlige. Dermed erklærer man sig enig med en tidligere dom fra landsretten.
Ifølge Højesteret udgjorde årsrabatterne et misbrug af TV2s dominerende stilling i strid med konkurrenceloven.
Et flertal i retten fandt, at årsrabatten var egnet til at have en mærkbar loyalitetsskabende virkning.
Årsrabatten blev beregnet af annoncørernes forventede samlede årsomsætning med TV2. Rabatten steg progressivt i takt med årsomsætningen fra 4,7 procent til 19,3 procent, som man opnåede ved en omsætning på 25 millioner kroner hos TV2.
Rabatten ved et merkøb hos TV2 kunne være op til 35 procent.
Konkurrencerådet har tidligere afgjort, at der var tale om et misbrug af dominerende stilling. Sagen blev indbragt for Konkurrenceankenævnet, som ophævede Konkurrencerådets afgørelse.
Med dagens dom risikerer TV2 et erstatningskrav på 350 millioner kroner fra Viasat, der kører en sideløbende sag ved Østre Landsret. Erstatningssagen har indtil videre afventet Højesterets afgørelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde