Højtlønnede job som jurist og forsker påvirkes mest af kunstig intelligens

Hvis man i sit daglige arbejde sidder meget ved en computer og beskæftiger sig med tekst og formidling, er man en af dem, der vil opleve de største forandringer som følge af udviklingen af kunstig intelligens.

Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik.

Analysen kortlægger, hvilke jobfunktioner vil blive mest påvirket af udviklingen af store sprogmodeller som ChatGPT.

Allerøverst kommer jurister. Derefter følger blandt andre undervisere og forskere på universiteter, journalister, forfattere, økonomer, sekretærer og andre kontoransatte.

Omvendt vil især malere, rengøringspersonale og byggeriarbejdere gå fri.

- Analysen siger, at det er jobfunktioner, som er præget af kognitivt arbejde, der har størst mulighed for at anvende store sprogmodeller, siger specialkonsulent Fenja Søndergaard Møller fra Danmarks Statistik.

- Vi kan ikke sige, om det betyder, at der bliver brug for færre hænder i de stillinger, eller om man bruger teknologien til at løfte kvaliteten eller produktiviteten, tilføjer hun.

Forskerne ser på en lang række evner, man har brug for i de enkelte jobfunktioner, eksempelvis fysisk styrke eller tekstformidling, og hvordan de er relateret til AI.

Det er så regnet sammen til en samlet score.

- Det er ret detaljeret, siger Fenja Søndergaard Møller.

Hun peger på, at teknologiske fremskridt som eksempelvis udviklingen af maskiner historisk har påvirket især lavindkomstgrupper.

- Men her er det faktisk højindkomstgrupperne, der især påvirkes, siger hun.

Især de "kognitive rutineopgaver” vil kunne løses af sprogmodeller. Eksempelvis resuméer af tekster eller mødereferater. Men også en lang række andre tekstopgaver, viser analysen.

Omvendt er der mindst potentiale at hente i praktisk arbejde og håndværk.

Konsulenthuset McKinsey lavede i 2023 en analyse, der ifølge Børsen viste, at op mod 40 procent af arbejdstimerne i Danmark kan automatiseres med udviklingen af kunstig intelligens.

En lang række andre undersøgelser har lignende konklusioner.

Fagforbundet Djøf repræsenterer netop den type job, som ifølge analysen står over for de største forandringer.

Medlemmerne tæller jurister, økonomer og andre akademikere.

- Jeg oplever ikke stor bekymring, men mere en nysgerrighed på, hvordan man kan bruge redskaberne i sin hverdag, siger formand i Djøf Sara Vergo.

- For eksempel vil dommere eller andre, der arbejder med tunge tekster, kunne få super meget hjælp af de her løsninger til at samle data ind. Det vil være en stor fordel, hvis man skal læse mange afgørelser igennem, siger hun.

Bekymringer går ifølge Sara Vergo mere i retning af datasikkerhed og pålideligheden af algoritmerne.

Selvom meget vil forandre sig, er Sara Vergo heller ikke bekymret for, om der vil være job til Djøf-medlemmerne i fremtiden.

- Alt det, som vores medlemmer er allerbedst til, nemlig at problemknuse, analysere, finde nye løsninger, tænke kreativt, det løser ChatGPT jo ikke, fordi den bygger på eksisterende viden.

- Sprogmodellerne finder ikke helt nye måder at tænke på. Det kan de jo ikke, fordi de baserer sig på historiske data.

/ritzau/