Det kan blive bilproducenten Spyker, der sikrer, at der også i fremtiden produceres Saab-biler.
En talsmand for hollandske Spyker siger, at selskabet er interesseret i Saab og i øjeblikket taler om sagen med amerikanske General Motors (GM)
Saab ejes af GM, der i øjeblikket er på nippet til at lukke produktionen af Saab-biler, hvis der ikke findes en køber.
For nylig måtte den svenske sportsvognsproducent Koenigsegg droppe et forsøg på at købe Saab på grund af finansieringsproblemer.
Spyker er som Koenigsegg kun en lille producent. I fjor producerede Spyker blot 43 biler, men det var til gengæld dyre luksusbiler.
GM har meddelt, at selskabet frem til udgangen af december vil overveje købstilbud på Saab. Indløber der ikke et tilfredsstillende tilbud, lukkes Saab.
Det svenske nyhedsbureau TT skriver, at flere andre selskaber også nævnes som interesserede. Det gælder kinesiske BAIC, den amerikanske finansgruppe Renco Group og investeringsselskabet Merbanco i Wyoming.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet