Home afblæser boligkrise efter nyt hop i salgspriserne
Arkivfoto Foto: Palle Peter Skov
Palle Peter Skov
Tal fra ejendomsmæglerkæden Home viser, at det er blevet markant dyrere at købe hus eller lejlighed.
Boligpriserne ser for alvor ud til at være på vej opad igen. Det viser tal fra ejendomsmæglerkæden Home, som både viser en markant stigning i kvadratmeterpriserne på solgte huse og ejerlejligheder.
Homes husprisindeks viser, at enfamiliehuse i første kvartal blev 3,1 procent dyrere, og dermed er de sammenlagt steget 7,3 procent i værdi det seneste år.
For ejerlejlighedernes vedkommende gælder, at de på landsplan er steget 3,9 procent. Her er den årlige stigning opgjort til 11,1 procent.
- Dagens tal for priser og handler understreger, at krisen på boligmarkedet i Danmark er fortid.
- I det meste af landet bliver der solgt flere boliger, og priserne er højere end for et år siden, og der er tale om en særdeles stærk fremgang i særligt de store byer.
- Den ultralave rente og tårnhøj optimisme hos de danske familier betyder, at der er solgt 25 procent flere huse og hele 36 procent flere ejerlejligheder end for et år siden, og i særdeleshed marts har overgået alle forventninger, siger Mads Ellegaard, der er relationschef i Home.
Stigningen i priserne på ejerlejligheder er mest markant i Region Hovedstaden og skyldes til dels et stort salg af nybyggede lejligheder, der normalt sælges til en højere kvadratmeterpris end eksisterende boliger.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde