Honda trækker 427.000 biler tilbage i USA og Canada på grund af problemer med bremsesystemet. Fejlen betyder, at bilisterne kan fjerne nøglen fra bilen, selvom automatgearet ikke er sat i parkeringsgear - kaldet "park". Det kan få biler til at trille af sted ved en fejl.
- Honda har modtaget flere klager over den slags fejl i disse køretøjer og kender til et mindre antal episoder, herunder en enkelt, hvor en person blev skade let, oplyder den japanske bilproducent i en erklæring.
Tilbagekaldelsen omfatter blandt andet cirka 200.000 Accord, 120.000 Civic og omkring 70.000 Element-modeller fra 2003 og 2004.
Honda hjemkaldte i marts 412.000 biler i USA, som følge af problemer med bremsepedalerne. Dengang drejede det sig om modellerne Odyssey og Element.
Den japanske bilindustri været det seneste år været ramt af store problemer på grund af defekter på bilerne, hvilket har ført til store antal tilbagekaldelser af biler i hele verden.
Toyota har været hårdest ramt og er blevet nødsaget til at hjemkalde flere end otte millioner biler på verdensplan på grund af problemer med gaspedalerne.
Også Toyotas datterselskab Daihatsu og Nissan har også tilbagekaldt mange tusinde biler.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker