Horesta plukker topchef i EjendomDanmark
Jannick Nytoft tiltræder som administrerende direktør for brancheorganisationen Horesta fra 1. januar 2022. Foto: Horesta/Free
Horesta/Free
Det bliver Jannick Nytoft, administrerende direktør i EjendomDanmark, der bliver Horestas nye direktør.
Da Katia Østergaard i foråret forlod posten som brancheorganisationen Horestas administrerende direktør, gik jagten ind på en ny chef for hotel-, restaurant- og turisterhvervet.
Nu er valget truffet, og det bliver 49-årige Jannick Nytoft, som skal tage roret i brancheorganisationen.
Det oplyser Horesta i en pressemeddelelse.
Jannick Nytoft er i øjeblikket ansat som administrerende direktør i EjendomDanmark, som er en dansk erhvervsorganisation for ejendomsejere, udlejere og administratorer.
Tidligere har han bestridt poster i blandt andet pensionsselskabet PenSam, Dansk Industri og brancheorganisationen for kapitalfonde DVCA.
Han er desuden tidligere politisk aktiv og var i årene fra 2001 til 2006 viceborgmester i Albertslund Kommune under den socialdemokratiske borgmester Finn Aaberg, som bestred posten i 32 år.
Nytoft træder ind i Horestas direktion efter årsskiftet. Han ser frem til at skulle arbejde for hotel-, restaurant- og turisterhvervet.
- Der er tale om et erhverv, som har oplevet en markant vækst frem mod coronakrisen, siger han.
- Med en årlig omsætning på 139 milliarder kroner - heraf eksportindtægter for 60 milliarder fra udenlandske turister - har hotel-, restaurant- og turisterhvervet allerede i dag stor betydning for samfundsøkonomien, og denne betydning vil vokse år for år.
Horesta har knap 2000 medlemmer, der beskæftiger i alt cirka 114.000 personer i det danske hotel- og restauranterhverv.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker