Hotel D'Angleterre skifter ejer

Det traditionsrige Hotel D'Angleterre i København får nu atter ny ejer. Den islandske bank Landsbanki Islands har besluttet at sælge hotellet til et selskab, der er ejet af Remmens Stiftung von 1986.

Remmen Fonden blev stiftet af Henning Remmen med det formål at drive kommercielle aktiviteter centreret omkring hoteldrift - heriblandt netop Hotel d?Angleterre.

Da Remmen Hotels blev solgt i 2007, valgte man udelukkende at fokusere fonden omkring sociale, kulturelle og lægevidenskabelige donationer.

Salget sker som led i den strategi, som den islandske bank har meldt ud, da man overtog NP Hotels og dermed det københavnske hotel efter den tidligere ejer Nordic Partners' konkurs i 2009.

Dengang meddelte man, at et langsigtet ejerskab ikke var planen. Man havde dog ikke travlt med at sælge hotellet og ville nøje overveje alle muligheder.

- Købstilbuddet fra Remmen-selskabet blev valgt som det mest fordelagtige tilbud blandt et stærkt felt af lokale og internationale investorer, hedder det i en meddelelse fra den islandske bank.

Landsbanki melder sig tilfreds med salget og med at det har været muligt at udvikle og forbedre den operationelle drift af D'Angleterre det seneste år i et meget vanskeligt hotelmarked.

Hotellet bliver overdraget med virkning fra den 1. februar.

/ritzau/

Islandske Landsbanki sælger Hotel D'Angleterre til Remmen Fonden.

Offentliggjort Sidst opdateret