Et turisthotel på Gran Canaria er onsdag blevet ramt af en eksplosion. Hotellet bruges blandt andet af skandinaviske turister.
Ifølge norske VG Nett har der været tale om en lille eksplosion.
- Vi ved ikke så meget. Vi har sendt en guide til hotellet, og så vidt vi ved er ingen kommet til skade, siger informationschef Elisabeth Larsen-Vonstett, Star Tour, til VG Nett.
Ifølge spanske medier er mindst fem personer dog kommet til skade ved eksplosionen, som skulle skyldes en gaslækage. Fire af dem skulle være kommet meget alvorligt til skade.
Det berørte hotel hedder Cardinal Morgan Playa og ligger i Puerto Morgan.
Norske Arne Braathen, der bor i byen, gik ifølge VG Nett forbi hotellet onsdag morgen, da han hørte flere brag.
- Vi troede, at det var noget arbejde, men så slog det ud i en kraftig brand, siger han til VG Nett.
Ifølge spanske medier blev fem ambulancer samt en helikopter sendt til stedet.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde