Med en tretrinsraket til 350 millioner kroner er København og fire nabokommuner klar til at fyre op under en radikal omstilling af varmeforsyningen til deres fjernvarmekunder.
Berlingske Tidende skriver, at målet er at levere varme til kunderne uden at brænde kul og naturgas af, der frigiver drivhusgassen CO2 og bidrager til den globale opvarmning og til klimaændringer.
Inden 2025 skal den storkøbenhavnske fjernvarme være CO2-neutral. Men allerede i løbet af de næste bare fem år skal udledningen af CO2 fra produktionen af varme halveres.
- Klimaændringer er måske den alvorligste trussel overhovedet mod vores velfærd. Alligevel kan regeringen ikke tage sig sammen til at gøre noget. Nu viser vi vejen. Vi tager ansvaret på os og handler, siger miljøborgmester i København Bo Asmus Kjeldgaard (SF) til Berlingske Tidende.
Han er formand for Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR), der står bag planen. Ud over Københavns Kommune omfatter CTR Frederiksberg, Gladsaxe, Gentofte og Taarnby.
En barriere er dog, at varmeforsyningsloven forhindrer, at varmeproducenterne, som eksempelvis Dong, kan indregne meromkostninger til grøn energi i varmeprisen.
Derfor har CTR skrevet til klimaminister Lykke Friis (V) for at få hende til at fjerne den hindring.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde