Hundreder af unge på LF uden praktikplads

Delepladser i flere firmaer, kortere elevaftaler - eller tysk udstationering i læretiden.
Det er nogle af elementerne i en ny, massiv indsats for at skaffe praktikpladser til hundreder af unge på Lolland-Falster.
Landsdelens store erhvervsskole CELF etablerer nu også et fælles praktikcenter, sådan at firmaerne får én direkte indgang, og øger samtidig det opsøgende arbejde.

Baggrunden for den øgede indsats er alvorlig: Efter en - ganske vist beskeden - forbedring i den pressede praktiksituation sidste år går det nu den forkerte vej igen. Der er indgået markant færre praktikaftaler med firmaerne, end tilfældet var på samme tidspunkt sidste år.
CELF vil gerne have flere i såkaldt skolepraktik, hvis de unge på den måde kan få færdiggjort deres uddannelse.
- Den omdiskuterede skolepraktik er på mange måder et godt alternativ. Og langt bedre end at måtte droppe ud og stå som ufaglært. Det gælder både for den enkelte unge og samfundsøkonomisk, siger Michael Bang, administrerende direktør på CELF.
Problemet med begrænsninger for skolepraktikkan løses, hvis man kan få lokale firmaer med på også at lave kortere aftaler. Dermed bliver det muligt at kombinere med skolepraktik.
De korte aftaler er en af flere nye muligheder.
 

Foto: Anders Knudsen

Offentliggjort Sidst opdateret