Parcelhuspriserne i Region Hovedstaden er faldet i maj efter en periode med kraftige stigninger. Det viser en ny opgørelse fra Danbolig over udviklingen i huspriserne.
Også i Nordjylland har priserne været ramt af fald. Det fortæller cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen.
- Inden de senere måneders tilbageslag i parcelhuspriserne i Region Hovedstaden satte ind, var priserne her steget med ekspresfart, siger han.
Derfor er det heller ikke nødvendigvis skidt, at priserne er faldet.
Hvis boligprisstigningerne var fortsat med samme hast, kunne boligmarkedet nemlig hurtigt have kvalt sig selv, inden salget for alvor var kommet op i omdrejninger igen, påpeger Helge J. Pedersen.
- Samtidig er der større sandsynlighed for, at salget bliver negativt ramt af en rentestigning, hvis prisniveauet er højt, inden rentestigningen sætter ind. På den baggrund er det altså ikke nogen dårlig nyhed, at prisstigningerne er bremset lidt op igen, konkluderer han.
Der er fortsat store geografiske forskelle i priser, og nogle steder er der også forskelle i prisen på nye og allerede eksisterende huse.
- I Nordjylland er der stor forskel på prisen på eksisterende og nyligt opførte boliger, og de gennemsnitlige kvadratmeterpriser er derfor følsomme over for, hvor mange nye boliger, der er solgt, siger Helge J. Pedersen.
På landsplan faldt parcelhuspriserne en smule i maj, men ligger fortsat over prisniveauet for et år siden.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde