Det danske boligmarked har ikke set bunden endnu. Flere økonomer spår, at huspriserne vil falde til nye dybder i løbet af 2011 i lyset af de seneste måneders prisfald.
- Efter prisstigningerne i 2010 er vi stadig over bunden for priserne i 2009, men inden året er omme, har vi potentielt set en ny bund, siger seniorøkonom Niels Rønholt fra Jyske Bank.
Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik faldt priserne på huse 1,9 procent i første kvartal i år.
Sommerhuse blev 0,3 procent billigere i første kvartal, mens priserne på ejerlejligheder derimod gik i den modsatte retning og steg med 0,6 procent.
- Det illustrerer, at det især er markedet for almindelige parcelhuse, der er presset. Udbuddet af parcelhuse til salg er rekordhøjt og stigende. Også det tyder på, at priserne sagtens kan falde yderligere, siger Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank.
Senioranalytiker i Nordea Troel Theill Eriksen tror heller ikke på, at bunden er nået endnu.
Han hæfter sig ved, at der er fortsat mangler medvind fra arbejdsmarkedet, hvor ledighedskurven mod forventning ikke er knækket. Samtidig er den internationale økonomiske uro er taget til på grund gældskrisen i USA og Europa.
- Til gengæld er boligrenterne faldet pænt på det seneste, hvilket vil give markedet en tiltrængt hjælpende hånd. Men alt i alt er det fortsat købers marked, og prispilen peger fortsat nedad, konstaterer Troels Theill Eriksen.
Samtidig med de forsinkede tal fra Danmarks Statistik, offentliggør ejendomsmæglerkæden Home husprisindeks for juli.
Det viser, at priserne på enfamiliehuse på landsplan faldt med hele to procent i juli, når man måler prisudviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit.
Det er fjerde måned i træk med faldende huspriser. Priserne er således faldet i seks af årets første syv måneder og ligger i juli 4,6 % lavere end ved udgangen af 2010.
Huspriserne er tilbage på samme niveau, som de nåede, da huspriserne ramte den foreløbige bund i maj 2009.
Huspriserne er 19,5 % lavere, end da de ramte toppen i december 2006.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker