Halvdelen af danske virksomheder betaler ikke skat. Det viser en gennemgang af selskabernes skattebetalinger for perioden 2006-2008, som skatteministeriet står bag, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Selv om økonomien i de pågældende virksomheder var i fuld firspring, betalte kun halvdelen af virksomhederne skat i de enkelte kalenderår. 28 procent af de danske virksomheder betalte hverken skat i 2006, 2007 eller 2008.
Tine Roed, direktør i Dansk Industri, forklarer, at det kræver store investeringer at udvikle virksomhederne og sikre danske arbejdspladser.
- Derfor er der ikke noget mærkeligt i, at virksomhederne ikke har betalt skat, siger hun til Jyllands-Posten.
Situationen får til gengæld en skatteekspert, Dansk Folkeparti og SF til at slå alarm.
- Tallene får mig til at spærre øjnene op. Derfor vil jeg have en redegørelse fra skatteminister Troels Lund Poulsen (V) i sagen, så vi får flere detaljer på bordet og tal, der også går tilbage i tid, siger skatteordfører Jesper Petersen (SF).
Den kommer ministeren gerne med, for han undrer sig også.
- Tallene overrasker mig. Det må jeg erkende, siger Troels Lund Poulsen.
En opgørelse fra Skat viser, at virksomhedernes skattebetaling i årene 2006-2008 faldt med 17,3 milliarder kroner - fra 50,5 milliarder kroner til 33,2 milliarder.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker