Kun hver femte dansker vælger den svanemærkede shampoo, når lokkerne skal vaskes på trods af advarsler mod hormonforstyrrende stoffer og allergi. Det viser tal fra FDB Analyse.
Men der er god grund til at gå efter de miljømærkede shampooer uanset alder, mener udviklingskonsulent i FDB, Brian Sønderby Sundstrup.
- Der er en tendens til, at forældre passer på, at børnene ikke udsættes for hormonforstyrrende stoffer, men ser stort på, om de selv undgår de skadelige stoffer. Og det er en skam, for kemien har også en negativ påvirkning på voksne, siger han.
Hormonforstyrrende stoffer mistænkes blandt andet for at forringe frugtbarheden og sættes i forbindelse med forskellige kræftformer, ligesom et stigende antal voksne i dag udvikler allergi.
Men vil man være sikker på at undgå de mest problematiske stoffer, skal man gå efter de miljømærkede produkter, der bærer enten Svanen eller Blomsten.
- Man arbejder i øjeblikket med en international kemikalieregulering, REACH, der skal begrænse brugen af de mest skadelige stoffer. Men effekterne af dette arbejde har årelange udsigter, siger Brian Sønderby Sundstrup.
Han siger, at det betyder, at det er overladt til producenter og detailhandel og i sidste ende til forbrugerne at begrænse indholdet af de stoffer, som mistænkes for at være skadelige.
1023 personer deltog i undersøgelsen fra FDB. Heraf har 217 personer svaret ja til at bruge svanemærket shampoo.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker